G. Grundig – min absolut første båndoptager, den hed helt præcis Grundig TK 140 Deluxe og hvorfor kan man egentlig huske det. G – nøglen til det hele.
H. Hohner Clavinet D6 – oprindeligt et fiasko piano/spinet, indtil Stevie Wonder komponerede Superstition. Igen stort H for Hammond og Hammond Melodica og Hohner Organetta et mini harmonium for samlere.
I. IPad, IPhone og IMac…kan ikke undværes.
J. Jupiter 8 fås nu som Jupiter 80 – nostalgi og fremtid.
K. Korg naturligvis og masser af dem, mange af genopdages nu og er i nogle tilfælde mere hippe end de var dengang, hvor man købte dem fordi man ikke kunne betale en Moog. Kurtzweil – en gang produceret i USA – nu Taiwan. Og K for et lille klokkespil jeg ofte medbringer og ofte får plads til i musikken.
L. L – 100 Hammondorglets konsummodel fra 60’erne og frem. Leslie 147 – så er man godt kørende eller en 291, som er den helt rigtige til B3. Linn Drum mashine fra Robert Moog.
M. M3.. Fattigmands Hammondorgelets B3 – lyder godt og står stadigt i min kælder. Har forben, et magen til stod i Abbey Road studierne. M for Mellotron og Midi. M for MOOG – Bob Moog ingen før ham til det.
N. Neuron – Hartmanns tyske magimaskine – outstanding, men overhalet af udviklingen.
O. O for ovl som det bliver kaldt i det jydske. O for Orchestron der er en slags Mellotron med fotoplader. O for Oasys – Korgs flagskib og alt i et maskine der virker. O for Otari – både 2 tommebånd og 24 spors – men osse gode 8 spors.
P. P100 – et af Yamahas første digitale stagepiano. Har slidt 3 af dem op – det er stadigt efter 20 år, mit favoritpiano. Hammond har osse produceret et P100 – det er et transportabelt tonehjulsorgel og altså et rigtigt Hammondorgel.
Q. Det var en gang et rigtig godt engelsk musik tidsskrift. Q fra Waldorf.
R. Roland selfølgelig og R for Rhodes – hed oprindeligt Fender Rhodes og af nogle osse bare kaldet et StrandvejsFender.
S. Suzuki – købte Hammond navnet og producerer vellydende kloner – men uden tonehjul.
T. Triton og Trinity..brødrene fra Korg familien – gode venner med mig i mange år.
U. U20 og andre vellydende Roland moduler til expanderracket i slutfirs.
V. Vox orglet, har sin egen skønne og karakteristiske historie og lyd og nogle steder passer det rigtig godt. Og V som i VL – 1 – Yamahas “breath control over the edge monophonicsynth” – den hjælper mig ofte til helt specielle opgaver – tak for den.
W. W som i Wurlitzer. Solgte faktisk mit første fordi jeg manglede sustain som på et Rhodes. I dag kan jeg ikke undvære mit Wurlitzer og slet ikke model 200A. W for Waldorf og Well Lyd.
X. Xboksen var handy da den kom – først uden midi.
Y. Yamaha er historisk i udvikling og design og bedste klaverer til mig. Så er der osse lige en SY 99 jeg ikke helt kan glemme – og Motif og alt det andet.
Z. Z1 hedder en snart ældre ven fra Korg – en hel rejse kunne man være på med den, når man først kom i gang.
